Hungaroring-banen er hård mod dækkene, da den består af mellemhurtige sving hele vejen rundt. Banen bliver beskrevet som: "Monaco, dog uden autoværnet". Derfor vil der primært blive kørt på Supersoft og Soft dæktyperne i dagens løb. Med de høje temperaturer, vil Soft dækket sandsynligvis være det foretrukne under løbet.
Pirelli supersoft dæk. Fra Monza 2016
Copyright Bil Magasinet BMF1
De kørere der vælger en to-stop strategi, vil skulle starte på Supersoft, da reglerne siger at top-10 kørerne skal starte på samme dæk som tiden i Kvalifikations Q2-omgang blev sat på. Derefter, vil de næste to sæt dæk være enten Supersoft eller Soft dæk, afhængig af hvor varmt det bliver. Vejrudsigten byder på temperaturer op til 37 grader, hvilket indikerer at Soft dækket vil være det optimale dæk på den krævende bane.
Der er også en chance for at nogle få kørere vil prøve med en ét-stop strategi, hvis de kvalificerer sig dårligere end forventet. Hvis en kører skal arbejde sig op gennem feltet under løbet, så kan det være en fordel at køre længere på det første stint, og dette kan opnås ved at vælge den hårdeste compound denne weekend, som er et Medium dæk. Det vil kun være kørere udenfor top-10 som vil have denne mulighed.
Kevin Magnussen starter som nr. 15 og forventer at slutte nogenlunde samme sted. Haas vil sandsynligvis tage det sikre valg, som er en to-stop strategi. Haas raceren er ikke hurtig nok til at overhale så Kevins opgave bliver at være stabil og holde sig fri af uheld.
Lewis Hamilton vandt Ungarns Grand Prix 2016
Copyright Mercedes AMG GP
Sidste år
I 2016 vandt Lewis Hamilton foran Nico Rosberg og Daniel Ricciard. Hamilton kørte på en 2-stop strategi: Supersoft-Soft-Soft og denne strategi blev brugt af 9 ud af de 10 hurtigste kørere i løbet.
Sidste år var der kun 4 kørere, som gjorde brug af medium-dækket og alle 4 sluttede udenfor top-10. Højest placerede kører var Sergio Perez med 11. plads. Perez kørte en 2-stop strategi, Soft-Medium-Soft.
Felipe Massa kørte også en 2-stop strategi, og valgte at bruge alle tre dæktyper i løbet: Soft-Medium-Supersoft. Han sluttede som nr. 18 mens holdkammeraten Bottas blev 9'er.