Mexicos GP: Vejrudsigten

Efter en weekend i USA, med regn og generelt omskiftelig vejr, kommer Formel 1 feltet i denne weekend til Mexico, hvor de normalt mødes af varme og tørvejr. Men det kan blive udfordret i år.

Mexicos GP 2015 . Copyright Sahara Force India

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/10 2018 klokken 10:10

Mexicos Formel 1 Grand Prix er et af de nye løb, men vi har allerede vennet os til, at det er et sikkert tørvejrsløb, med høje temperature.

De høje temperature, kombineret med den tynde luft, viste sig som en meget stor udfordring, sidste år, da flere motorer stod af og brød i brand, især dem fra Renault.

I år kan det dog blive et noget anderledes løb.

Fredag kan vi forvente regn, dog ikke så meget som i USA, til de to træninger. I første træning skulle der falde omkring 0,7 mm, så småting, mens der omkring anden træning varsles med 1,25 mm.
Temperaturene skulle være stabile omkring 17 til 18 grader.

Lørdag ser det ud til at blive meget det samme som fredag, dog med en anelse optimisme om, at det skulle holde tørt til kvalifikationen, med et varsel om under 0,25 mm regn.
Temperaturerne skulle igen ligge omkring 17 til 18 grader.

Løbsdag søndag skulle blive tør, så forberedelserne for holdene, ser ud til at blive vanskelige.
Ingen varsel om nedbør hele søndagen. Samtidig skulle det blive en anelse koldere. Ned omkring 16 grader.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« USA's GP: Vejrudsigten Brasiliens GP: Vejrudsigten »