Medie: Nico Hülkenberg skifter til BMW i DTM

Tyskeren hos franske Renault forlader angiveligt Formel 1 ved udgangen af denne sæson. De tyske medier skriver, at Nico Hülkenberg kommer med en officiel udmelding på tirsdag.

Nico Hülkenberg . Copyright BMF1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 3/11 2019 klokken 19:11

Nico Hülkenbergs exit fra Formel 1 var ventet. Efter han udelukkede et skifte til Williams, og der ikke var nogen chance for at erstatte Antonio Giovinazzi hos Alfa Romeo, er den 32-årige tysker færdig i Formel 1.

Den officielle udmelding skulle iht. vedholdende rygter komme på tirsdag. Desuden skulle Hülkenberg i den forbindelse også bekendtgøre, at han i fremtiden vil køre for BMW i DTM.

Selv om intet er officielt endnu, så mumles der alligevel i paddocken i Austin om, at Hülkenberg eventuelt kan få et job som test- og reserve kører, da DTM-løbene ikke falder sammen med Formel 1.

Hülkenberg har kørt Formelt 1 siden 2010 (med én sæsons pause da han 2011 var testkører for Force India). Hans bedste resultater har været en poleposition og tre fjerde pladser. Hülkenberg nået aldrig på podiet.

Hans bedste resultat i den samlede VM-stilling var en 8. plads i 2018 med Renault.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« USA's GP: Kvalifikationen LIVE. Pole til Bottas! USA's GP: Løbet LIVE - Sejr til Bottas »