Først og fremmest så var Kevin Magnussen tilfreds med sin egen præstation:
"Det har været en hård weekend, det har været svært at komme ind midt i det hele uden træning. Første rigtige session var i morges. At matche Romain med så lidt kørsel, det er jeg ret tilfreds med. Jeg er selvfølgelig skuffet over resultatet som helhed."
TV2 var også til stede og spurgte ind til hvad det koster at have en dårlig forberedelse til kvalifikationen:
"Det er meget tid man finder med de her biler. De er svære at køre, så man lærer meget hele tiden [...] de her biler der skal du ud og prøve grænserne hele tiden. Man kan hele tiden finde mere greb og man finder bare noget hele tiden."
Kevin Magnussen på gridden
Copyright Haas F1
Omkring løbet var Kevin ikke ligefrem optimist, men klar til at gribe chancen hvis den kommer:
"Der er mange ting der kan ske i løbet, som altid. Den her bane er sindsyngt svær at overhale på, og jeg tror heller ikke vi har farten til særligt meget mere. Det er at håbe på der sker nogen ting og sager. Hvis der kommer en chance så vil I se at jeg tager den!"