Kevin: Singapore er fysisk og mentalt hård

Kevin Magnussen tager til Singapore med en stor begejstring for den udfordrende by-bane. Den snævre bane tvinger alle kørere til konstant at være på mærkerne, og straffer med det samme, hvis man mister koncentrationen.

Singapores Grand Prix 2017 . Copyright Haas F1

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 10/9 klokken 21:09

Singapores Grand Prix var meget dramatisk sidste år, med en Ferrari-Red Bull kollision allerede inden første sving. Efter kollisionen måtte begge Ferrari'er og Red Bulls Max Verstappen udgå og Lewis Hamilton kørte en sikker sejr hjem.

Singapores Grand Prix 2017. Opvarmningsomgangen. Sebastian Vettel på pole position foran begge Red Bull racere.Singapores Grand Prix 2017. Opvarmningsomgangen. Sebastian Vettel på pole position foran begge Red Bull racere.
Copyright Ferrari


Kevin Magnussen fortæller i Haas-teamets optakt, at banen volder store udfordringer for kørerne: "Den største udfordring ved løbet er nok det fysiske, da det er meget varmt og løbet er ekstremt langt. Det kommer altid tæt på 2-timers grænsen. Fysisk, er det hårdt - og også mentalt. Du har ikke meget hvile på banen og der er 23 sving, så du arbejder hårdt hele tiden. Der er ikke meget tid til at slappe af på en omgang."

Billeder fra Singapore 2014 Billeder fra Singapore 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Danskeren forventer at være med i kampen om midtfeltet hvor Renault også kæmper om at være "best of the rest": "Mine forventinger er at vi kan kæmpe forrest i midtfeltet og at vi vil kæmpe med Renault som vi har gjort mange gange i år"

I 2017 lå Kevin Magnussen på en 12. plads da MGU-K enheden (generatoren, som opsamler bremseenergien, red.) i hans motor stod af.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Perez bliver hos Force India Officielt: Kimi stopper hos Ferrari »