Kevin:"Dem der vil have mindre downforce, er ikke dygtige nok!"

Kevin Magnussen er en af dem, der ikke kan få en hurtig nok bil. 2019 Racerne har fået mere downforce, hvilket betyder at de er de hurtigste Formel 1 biler, nogensinde.

Canadas Grand Prix 2019 . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/6 2019 klokken 11:06

"Når der er kørere, der ønsker at gå tilbage til biler, der ikke har så meget downforce, som de nuværende, er det fordi de ikke kan håndtere dem vi har nu," udtalte Kevin Magnussen til RaceFans, op til det kommende Grand Prix i Frankrig.

"Der er jo ingen der ønsker at se langsommere biler."

"Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik mere Power i bilerne, for der er så meget greb med de nye biler, at det er helt utroligt," kom det yderligere fra Magnussen.

"Men bare det at køre disse biler, som de er nu, er helt utroligt, der er faktisk intet der er bedre!"

"Det allerbedste er, når vi kommer ud med lav brændstof og nye dæk. Hvis man kunne få flere HK, er jeg sikker på, at denne følelse også ville være der, når bilen blev tungere," sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Straffen til Vettel tages op igen Mere power fra Honda »