Imola: Jubilæumsløb for Haas

Denne uges Formel 1-løb i Italien markerer en milepæl for det amerikanske Haas-team, og Günther Steiner glæder og fryder sig samtidigt over, at teamet findes endnu – ikke alle havde regnet med det.

Miamis GP . Copyright Haas F1 - LAT Photo

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 16/5 2023 klokken 13:05

Formel 1-løbet på Imola, officielt FORMULA 1 QATAR AIRWAYS GRAN PREMIO DEL MADE IN ITALY E DELL'EMILIA-ROMAGNA 2023, bliver Haas F1-teamets F1-løb nr. 150.

Og det er faktisk lidt af en bedrift, for der var ikke mange F1-iagttagere, der havde regnet med, at Haas F1-temmet ville overleve så lang tid.

Historien bag Haas-teamet i Formel 1 er faktisk ret interessant: Haas F1-teamet har et nært samarbejde med Ferrari, og det amerikanske team køber de såkaldte TRC-komponenter (”transferrable components”), der bl.a. omfatter gearkasse, ledningsnet, ophæng m.m., af Ferrari.

Haas startede i 2016 og har i alt hentet 245 point og en pole position med Kevin Magnussen i 2022, men teamet har aldrig haft en kører på podiet.

Brasiliens Grand Prix 2022: Kevin på pole position på InterlagosBrasiliens Grand Prix 2022: Kevin på pole position på Interlagos
Copyright Haas F1


Günther Steiner er alligevel stolt over teamets bedrifter, og op til løbet på Imola udtaler han bl.a. på teamets hjemmeside:

"Det, som jeg virkelig husker, var da vi i kom til banen i Melbourne i 2016, fordi der var så mange, der sagde, at vi ikke ville klare det. Vi har klaret det, vi er her stadig, og det er med til at gøre mig stolt på hele teamets vegne.

Vi hentede point i vores første løb, hvilket er noget, der ikke sker så tit Formel 1’s historie. For mig betyder det rigtig meget at kunne grundlægge et team, og det kunne jeg takket være Gene Haas. Vi befinder os nu i en god position, og vi prøver ganske enkelt at blive bedre, og det bliver vi.”

Bahrains Grand Prix 2019. Günther Steiner i godt humørBahrains Grand Prix 2019. Günther Steiner i godt humør
Copyright Haas F1


Foruden de nuværende kørere, danske Kevin Magnussen og tyske Nico Hülkenberg, har Esteban Gutierrez, Romain Grosjean, Nikita Mazepin og Mick Schumacher kørt for Haas F1. Pietro Fittipaldi har fungeret som reservekører og kørte 2 løb som reserve for Grosjean efter dennes voldsomme ulykke på Bahrain.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Slår Mercedes tilbage? Wolff pinligt berørt »