Godt nyt til Verstappen

Max Verstappen tog fra Australien med en andenplads, efter en noget svær weekend, hvor de maksimalt turde drømme om en 3. plads. Efterfølgende kom der gode nyheder til ham fra fabrikken.

Australiens Grand Prix 2025 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/3 2025 klokken 12:03

Red Bull havde en hård sidste del af 2024 sæsonen, der var medvirkende til at det ikke lykkedes for dem, at få konstruktørmesterskabet i hus, igen.

Det har man brugt en del tid på at finde løsninger på, hen over vinteren, men med begrænset testtid, har holdet haft svært ved at se hvor meget deres innovative løsninger har virket.

Det betød at holdet kom til start i vintertesten og til det, netop overstået løb i Melbourne, lidt på hælene.

Men allerede nu, efter det første løb, der gik langt bedre end frygtet, er der positive meldinger fra fabrikken, der lover, at der snart kommer nye komponenter til racerne.

Normalt planlægger holdene, at komme med deres opgraderinger, når de kommer tilbage til Europa, men man har valgt at opprioritere udviklingen, så der kan komme opgraderinger, måske allerede til Japans Grand Prix.

De nye opgraderinger skulle løse de udfordringer de har set indtil nu, med en ustabil bagende.

Det er ikke kun godt for Max Verstappen, men særdeles også for Lawson, der har haft virkelig svært ved at finde sig tillætte i Red Bull raceren.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.