F1 optakt til Silverstone

Formel 1-feltet rykker til sportens hjemland de næste par weekender, så derfor kigger BMF1 nærmere på Englands mest populære racerbane og de kommende løb.

Englands Grand Prix 2019 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 28/7 2020 klokken 19:07

Silverstone Circuit lægger asfalt til 2020-sæsonens fjerde og femte F1-løb, som samtidig bliver banens løb nr. 70.

Banens 5,891 km er placeret på en tidligere flyveplads og består af 18 sving med høj fart og masser af vind på raceren - bogstavelig talt. Silverstones fortid som flyveplads medfører, at det også en af de baner på kalenderen, hvor bilerne bliver mest påvirkede af pludselige og kraftige vindstød.

Englands Grand Prix 2019. Første omgangEnglands Grand Prix 2019. Første omgang
Copyright Red Bull Contentpool


Det lyder måske mærkeligt, at en bil der kører 300 km/t bliver ustabil af en lille vind, men F1-biler er meget vindfølsomme, og det kan give ustabilitet og udskridning, når vindstødene kommer.

De hyppige vindstød er også en medvirkende faktor til, at det ikke er unormalt at se Safety Car under løbsweekenden på Silverstone.

Silverstone er også en af de baner på kalenderen med den højeste gennemsnitsfart rundt på banen. Det skyldes, at mange af banens 18 sving er højhastighedssving, og at banens langsider er relativt lange.

De hurtige sving og lange langsider medfører også, at bremserne er mindre udsat på Silverstone, hvilket et team som Haas vil sætte pris på, efter problemerne i Østrig under sæsonåbningen.

Bremserne bliver mindre belastede, da der ikke skal bremses så hårdt pga banens hurtige sving, og bremserne når heller ikke at blive for varme, da de bliver kølet ned på de lange langsider.

Banen fik en større overhaling i 2019, hvor der blev lagt ny asfalt på hele strækningen. Det ændrede ikke på det faktum, at banen er en rigtig dækspiser. Derfor medbringer Pirelli også for første gang det hårdeste C1-dæk til Silverstones første løb. I andet løb bliver det hårdeste dæk C2 (for at undgå identiske løb).

Noget andet der er interessant ved Silverstone er, at det også er hjemsted for feltets lyserøde-lyn, Racing Point. Racing Point er kommet stærkt fra start, og hvis Sergio Perez scorer point nu på søndag, så er det 10. gang i træk at kører og team slutter i top 10.

Det giver da også teamet et ekstra boost, at løbet skal køres i holdets egen baghave, da det giver en følelse af at være på hjemmebane. Lance Stroll udtaler også i en pressemeddelse fra teamet, at det lige giver et ekstra gear til at kunne gøre det godt.

Lance StrollLance Stroll
Copyright BMF1


Som sæsonens tre andre løb, så bliver løbet på Silverstone også kørt uden fans, hvilket helt klart vil sætte en dæmper på aktiviteten til F1-sæsonens (normalt) mest besøgte Formel 1-løb.

Det bliver da også noget, som kørerne kommer til at mærke, selvom de racer forbi tribunerne med 300 km/t.

“Vi vil savne af have fans alle steder vi kommer, men de britiske fans er så entusiastiske og er rigtig biltossede. Det føles som hjertet af Formel 1 på Silverstone, og du mærker det virkelig hver gang du kører løb foran de her fans. Det er en skam, at vi ikke kommer til at opleve det den her gang, men vi vil forsøge at skabe et godt show til de fans der ser med derhjemme” fortsætter Lance Stroll.

Også teamets mexikanske stjerne ser frem til at give den gas på holdets hjemmebane.

“Jeg føler mig altid stolt når jeg kører løb på Silverstone. Vide at jeg kører en bil, som næsten 500 mennesker har hjulpet med at designe og bygge på en fabrik, på den anden side af vejen, giver mig ekstra motivation til at gøre det godt, som en tak til alle i teamet. Det kan være en meget følelsesladet begivenhed for os alle” siger Sergio Perez i teamets pressemeddelse.

Om de lyserøde racere er med oppe i den sjove ende, om Mercedes løfter det største trofæ, eller om Haas scorer point igen, skal være i det uvisse. Men én ting er sikkert, Silverstone plejer at danne rammen for god underholdning i alle 52 omgange.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Marko: Hvorfor demonstrerer Mercedes sin overlegen Sao Paulo protesterer mod aflysning »