Tyske ’Sport Bild’ skriver bl.a.
”Sport Bild har erfaret, at flere hold overvejer ikke at lade deres kørere køre i Melbourne af sikkerhedsmæssige årsager.”
Årsagen er de mystiske omstændigheder, der holder McLarens Fernando Alonso ude af Australiens GP. Årsagen er ikke kendt endnu, i hvert fald kender de andre hold ikke årsagen, og det puster nyt liv i teorien om et elektrisk stød forårsaget af en ERS-enhed.
Bliver langsiden tom i næste weekend?
Copyright Mercedes AMG
En teamchef citeres for at have sagt:
”Hvis et fly styrter, og der er den mindste chance for, at det skete på grund af en systemfejl, så grounder man alle andre fly af samme type.”
”Formel 1 har været heldig, at der ikke er sket noget rigtig farligt med de her hybridsystemer. ”
”Hvis nogen af mine kørere havde en episode, ville jeg invitere alle de andre hold til at studere dataene – bare så vi kunne være sikre. Honda må levere svarene til FIA.”
Daniel Ricciardo sidste år. Dropper han løbet i år?
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Tidligere teamejer Giancarlo Minardi udtaler:
”Stilhed i sager som disse er ikke nogen hjælp.”
”I tidligere år har FIA taget nogle store skridt på området, og de har alle værktøjer til at finde sandheden. Det ville være rart, hvis det var kendt før løbet i Australien.”
Giancarlo tror dog ikke rigtig på teorien om stød:
”Jeg har ingen beviser til at understøtte dette, så jeg kan ikke kommentere på det.”
”Jeg har aldrig arbejdet med disse kraftenheder, men jeg er blevet fortalt, at der er tre eller fire ’fail-safe’-systemer. Nu kører denne undersøgelse af FIA, så for F1s skyld kan der ikke være hemmeligholdte informationer.”
Fernando Alonso. Copyright McLaren Media
Den italienske ex-teamejer forstår godt, at Alonso sidder over i Australien.
”Nej. Det er det eneste normale at gøre i en sag som denne.”
”Han er som en bokser, der gik ned efter et kraftigt slag. Det tager til at komme tilbage, selv hvis alle test er negative.”