Pedro de la Rosa eller en anden kører. Valget skulle ligge imellem spanieren eller en kører, som Pedro kender navnet på, men som han ikke vil sige. Men vi skulle gerne vide det senest i næste uge.
Det siger Pedro de la Rosa til det spanske nyhedsagentur ’EFE’
”Lige nu står valget mellem to og jeg formoder, at vi meget snart ved hvem der bliver den anden kører; indenfor en uge.”
”Jeg ved det ikke (om chancerne for at Pedro tager sædet, red.), og jeg foretrækker at være forsigtig og ikke forvente for meget. Der var mange emner, men nu er der ikke så mange. Jeg er sikker på vi ved det indenfor en uge.”
”Sidste år da Fernando Alonso kom var jeg klar over, at to spanske kørere ville gøre det svært, men sådan er det ikke i år.”
Hvem skal køre denne bil i Australien?
Martin Whitmarsh vil ikke sige noget mere konkret omkring navnet på den anden kører, men smider navnet Gary Paffett op i luften. Både Gary Paffett og Pedro de la Rosa var forventet at skulle køre for Prodrive teamet. Prodrive blev som sagt ikke til noget, men umiddelbart lyder Heikki Kovalainen stadig som favorit til sædet.
Han er hurtig, ung og kender banerne og kommer godt ud af det med Lewis Hamilton. Pedro de la Rosa kender teamet og bilen, men var stærkt involveret i spionsagen, mens Gary Paffett ikke kender banerne, kun har ringe testerfaring men til gengæld er en del af Mercedesfamilien.
Vi venter med spænding.