Fra 80 til 75% chance for at sikre sig det andet Force India sæde. Det er den procentsats spanske Roldan Rodriguez vurderer hans chancer for at snuppe det ledige sæde fra de mange veteraner til at være. En stor sponsorportfolio og løbet i Valencia giver ham en lille fordel.
Vijay Mallya, Force India teamejer, udtaler, at han skal træffe valget mellem talent og erfaring, men det handler nok også om talentets sponsorer mod erfaringens lønkrav. Ved at vælge Roldan Rodriguez vil han frigive nogle ekstra penge til R&D, og kørerens løn bliver betalt af sponsorerne.
Roldan Rodriguez i Force India pitten
Omvendt vil erfarne kørere køre næsten gratis for at forblive i Formel 1, og aflønning via en lav løn og en god pointbonus kan sikre ekstra motivation hos veteranerne. Valget burde være nemt, men som altid i Formel 1, så forholder det sig ikke sådan.
Roldan Rodriguez udtaler til det spanske nyhedsagentur ’EFE’:
“Jeg føler en større chance nu end for en uge siden. Jeg tror jeg har 75% chance for at klare det.”
”Terningen er kastet. Jeg gjorde et godt arbejde i Jerez og nu skal de (Force India/Vijay Mallya) beslutte mellem nye eller gamle kørere. Med det generationsskifte der er i gang i Formel 1, så giver det ikke mening, at vælge en veteran.”