• Forside

Officielt: Alonso til Renault

Så blev det alle længe har spekuleret i, bekræftet. Fernando Alonso kører for Renault i 2008. Overraskelsen ligger måske mere i, at det bliver ved siden af Nelson Piquet Jr.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/12 2007 klokken 15:12

Efter en forfærdelig sæson hos McLaren, ved siden af nybegynderen Lewis Hamilton, skifter Fernando Alonso nu til Renault - for igen at prøve kræfter med en nybegynder.

Således stiller Renault til start i 2008 med et helt nyt sæt piloter: Den tidligere dobbelte verdensmester, Fernando Alonso, og nybegynderen Nelson Piquet Junior.

”Jeg er utroligt glad for at være tilbage hos Renault,” udtalte Alonso i bekendtgørelsen. ”Det er det hold, som jeg er vokset op hos og jeg føler mig rigtigt godt tilpas her.”

”Sidste sæson var en meget svær sæson for Renault, men jeg ved at de har lært en del, så i 2008 skal vi nok blive konkurrencedygtige.”

Nelson Piquet Jr bliver en noget overraskende kollega til Alonso hos Reanult

Rygtet siger, at der er tale om en kontrakt på et enkelt år, som vi tidligere har hørt Alonso forlange, men det er ikke noget der fremgår direkte af pressemeddelelsen fra Renault.

Briatore udtaler, at deres kørerline-up for 2008, med Alonso og Piquet, ikke kun er en 1-års aftale.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER