• Forside

Renault skyldig

I dag var det Renaults tur til at stå ret foran FIA, i den sag der er blevet døbt Renaultgate. FIA dømte dem skyldige i spionage, men valgte ikke at straffe dem, i stil med den første McLaren dom.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/12 2007 klokken 21:12


Det var en meget lettet Flavio Briatore der forlod dagens høring i Monaco, hvor Renault stod anklaget for at have udnyttet ulovlig information fra McLaren.

Renault blev dømt i henhold til artikel 151c, men blev frataget straf som følge af, at det var Briatore der selv oprindeligt kontaktede FIA med oplysninger om hvad der var sket.

McLaren vil i løbet af dagen i morgen, tage en beslutning om de vil anke dommen, som Ferrari gjorde mod dem.

Briatore var dog efter domen meget lettet og meddelte, at han så frem til nu endelig, at kunne fokusere 100% på 2008 sæsonen.
Han antydede også meget kraftigt, at han ville forfølge McLaren juridisk, for deres meget grove beskyldninger over de seneste tre uger.

Vi følger op på sagen, når der er nyt, men med dommen, ser det ud til, at Fernando Alonsos vej tilbage til Renault er banet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.