Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/12 2024 klokken 10:12
Med mindre der sker store forandringer omkring Formel 1, vil det sidste hollandske Formel 1 Grand Prix, i denne omgang, blive afholdt i 2026.
Formel 1 har indgået en aftale med arrangørerne om at forlænge med et enkelt år.
De mange hollandske Formel 1 fans, som selvsagt drives af Max Verstappens succes, har dog ikke langt til det nærmeste løb, når Zandvoort lukker ned, som er Belgiens Grand Prix.
Formel 1 præsident og CEO, Stefano Domenicali, udtaler, at de har været utroligt glade for samarbejdet med arrangørerne af Hollands Formel 1 Grand Prix, og er glade for at de har indvilliget i at forlænge med et enkelt år.
Rygtet går på, at Hollands Grand Prix må vige, for at gøre plads til et Grand Prix i Sydafrika.