Mercedes med opdateringer

Mercedes har været meget modige med deres design af deres 2022 racer, nogle vil sige for modige. Det har sendt dem ned i den bagerste del af feltet, en plads de kæmper for at komme væk fra.

Saudi-Arabiens Grand Priz 2021 . Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/4 2022 klokken 08:04

Alle simulationer og beregninger har fortalt Mercedes, at deres bil ville være markant hurtigere med det meget specielle design de har valgt, frem for det mere "traditionelle" design, der blev foreslået af FIA.

Men en ting er simuleringer, en anden er virkeligheden, har Mercedes om nogen, måtte konstaterer.

Mens Ferrari ser ud til at have den mest fleksible bil, der alt efter bane kan tilpasses til at være hurtig på langsiden, eller i sving, og i nogle tilfælde begge dele, må Mercedes konstant finde et kompromis.

Lewis Hamilton havde i Saudi-Arabien, meget svært ved at finde sig til rette i en bil, der havde god topfart, men som var meget svær at håndterer i sving.

Forskellen på Hamiltons bil i Bahrain og Saudi-Arabien, var primært på bagvingen, som man havde fjernet en meget stor del af, for netop at give mindre drag.

Det hele var dog, lidt desperate, midlertidige løsninger, foretaget, som Toto Wolff beskrev det, med en motorsav.

Men når Formel 1 i weekenden kommer til Australien, vil Mercedes introducere deres første rigtige opdatering på deres bil, og den næste kommer til det efterfølgende løb på Imola.

Ifølge George Russell, der er den af de to kørere, der er kommet bedst fra start med den nye bil, skulle det betyde, at de indenfor de kommende to løb, vil kunne konkurrere lige op med Ferrari og Red Bull.

Og de næste opdateringer vil sende dem helt i front, da han er overbevist om, at de har feltets bedste bil, som de bare skal have styr på.

"Vi har mange områder vi skal arbejde med, for at blive lige så stærke som Red Bull og Ferrari, men vi er på rette vej," udtaler Russell.

"Det er især deres drag de har meget bedre styr på, end vi har," tilføjede han.

Han understreger dog, at han ikke ser holdet ude af kampen om mesterskabet, efter de to første løb.

"Vi er helt klart ikke ude af mesterskabskampen, efter blot to løb. Faktisk er jeg sikker på at vi kan nå at komme tilbage, efter 7-8 løb," sluttede han meget optimistisk.


OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bottas: "Alt er ved det gamle!" Red Bull opdaterer »