Ricciardo: Nu kommer kører-egoerne!

Ifølge Daniel Ricciardo vil den lange pause betyde, at kørerne vil vise deres sande egoer frem.

Daniel Ricciardo . Copyright BMF1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 20/6 2020 klokken 16:06

Sæsonen skulle oprindeligt have startet i marts, i Australien, men Covid-19 satte en stopper for det. Derfor har Formel 1-feltet ikke været samlet siden vintertesten i februar.

På baggrund af den lange pause tror Daniel Ricciardo derfor, at kørerne vil vise sig endnu mere frem, end set tidligere.

“Vi kommer til at få en masse træning, så løbs-weekenden vil være normal. Vi får meget tid i bilen før løbsdagen.” sagde han i en F1-podcast.

"Men lysene vil slukke, og jeg er sikker på, at vi alle vil vise, at ‘jeg trænede hårdere i min karantæne’, eller ‘jeg er mindre rusten end du er’. Jeg er sikker på, at nogle kører-egoer vil komme i vejen”.

Daniel RicciardoDaniel Ricciardo
Copyright BMF1


"Det kommer til at føles mærkeligt! Men jeg tror, at det kommer til at blive spændende.”

“Vi ved ikke rigtig, hvor mange løb vi kommer til at køre i år, så man kommer sandsynligvis til at have en anden slags mentalitet. ”, lød det fra Renault køreren.

Ricciardo havde mulighed for at banke lidt rust af i tirsdags, da han testede Renaults 2018-bil på Red Bull Ring ved Spielberg i Østrig.


Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Steiner udelukker ikke betalingskørere hos Haas Tyske RTL dropper Formel 1 »