Ferrari med Red Bull inspiration

Det forlyder, at Ferrari har store problemer med deres 2020 racer og, at de angiveligt vil lave to biler inden vintertesten, som Mercedes gjorde sidste år. Det hele skulle dog skyldes et forsøg på at kopiere Red Bull.

Ruslands GP 2019 . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/1 2020 klokken 09:01

Ferrari har valgt at komme med en helt ny bil til 2020 sæsonen, frem for at udvikle på deres 2019 racer, der ellers var den hurtigste på banen i sidste del af sæsonen.

Grunden til det helt nye design er, at man har brugt meget tid på at se på de nærmeste konkurenter og har følt sig voldsomt inspireret af Red Bull, der virkelig formåede at presse Mercedes og Ferrari i de sidste løb i 2019.

Nu er det så kommet frem, at Ferrari har store problemer med den nye bil og at det primært skyldes designet af frontvingen.

Når frontvingens design går galt, påvirker det også resten af bilens design, hvilket er skidt. Men det er slet ikke umuligt, at de kan nå at rette det inden den første vintertest.

Det forlyder dog, at Ferrari har valgt at sætte endnu et hold til at arbejde med aerodynamikken på en anden bil, så de, som Mercedes gjorde sidste år, har to forskellige aerodynamiske pakker klar, når der for alvor testes om en måneds tid.

Ferrari har tidligere meldt ud, at de har øget deres budget for 2020, så de kan udvikle på 2021 raceren, samtidig med at de udvikler på 2020 raceren, som så måske er to racere.

Det er her vi kan se, at der er meget langt fra Ferrari til et hold som HAAS, der bruger alt hvad de har, på en bil, der hen over 2020 sæsonen, hurtigt vil blive forældet, da man har behov for at bruge penge på 2021 raceren.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Det er aldrig for sent at køre F1 Lundgaard tættere på Formel 1 »