HAAS præsenteret

Kevin Magnusens nye Formel 1 racer er blevet præsenteret. Ny hovedsponsor og ny bemaling. Nye farver nye tider.

Rich HAAS . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/2 2019 klokken 13:02

Kevin Magnussen og Romain Grosjean, ar fået nyt tøj og en ny frisk racer til 2019 sæsonen.

Jack & Jones, vil fortsat have deres placering på hækspoileren, men ellers bliver bilen præget af holdets nye hovedsponsor, Rich Energy.

Rich HAASRich HAAS
Copyright Haas F1


Rich Energy ejer, William Storey, udtalte ved præsentationen, at han ser frem til at give Red Bull kamp til stregen, både på banen og udenfor banen.

Rich Energys plan med at blive en del af Formel 1, er netop for at markedsføre deres energi-drik, som de har været 6 år om at udvikle.

Under præsentationen, blev Kevin spurgt ind til, hvad han syntes om bilen med den nye bemaling.

"Den ser hurtig og ond ud, med den blank-sorte bemaling og store frontvinge," kom det fra Magnussen.

Da Grosjean blev spurgt ind til, om han forventede at den nye aerodynamik ville hjælpe dem med at overhale mere, svarede han blot, at han håbede på at sikre sig pole position, så han ikke skulle overhale.

Nu glæder vi os endnu mere, til at få gang i vintertesten.

Rich HAASRich HAAS
Copyright Haas F1


Rich HAASRich HAAS
Copyright Haas F1


Rich HAASRich HAAS
Copyright Haas F1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas er først Var Schumachers første mesterskab ren snyd »