Nye aeroregler vil ikke have nogen effekt

Hvis man skal tro Mercedes Chef, Toto Wolff, så vil de nye aerodynamiske tiltag for 2019, have meget lille eller ingen effekt. Intentionen om at tvinge luften over bilerne, frem for rundt om dem, lader til at falde til jorden.

Renault billeder fra Enstone . Copyright Renault F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/12 2018 klokken 09:12

I 2019 skal vi se flere overhalinger!

Det er planen fra FIA, der har indført nogle nye aerodynamiske regler, der skulle sikre, at det bliver lettere at komme tæt på en forankørende, og dermed lettere at sætte en overhaling ind.

Som det er nu, har de mange dygtige aerodynamikere i Formel 1, formået at styre vinden så præcist rundt om bilerne, at de opnår optimal downforce, samtidig med at de ikke laver vindstøj på deres egen bil.

Udfordringen er så, at der bliver efterladt et lufttomt rum bag bilen, hvilket betyder at det er meget svært at komme tæt på, for at sætte en overhaling ind.

Med de nye vinger, er det hensigten, at vinden nu kommer til at gå over bilerne, frem for rundt om. Men ifølge Toto Wolff, har de 2.000 aerodynamikere der arbejder med Formel 1, næsten allerede knækket koden, så de også med de nye vinger, formår at sende vinden rundt om bilen, hvilket betyder at de nye regler vil få lille eller ingen effekt.

”Det var målet at fjerne lidt af aerodynamikken. Dirigere vinden over bilen, og ikke rundt om den, som er noget skidt,” kom det fra Wolff.

”Men de kæmper, de 2.000 aerodynamikere der er tilknyttet alle holdene, og jeg tror vi har fundet en løsning, så vi igen kan få luften rundt om bilen. Så det vil ikke forandre ret meget,” kom det ærligt fra Wolff.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Leclerc skal være glad for HALO Takt og tone for Gasly »