Carlos Sainz forventer ikke at få status som førstekører hos McLaren

Selv om hans teamkammerat Lando Norris ikke har Formel 1-erfaring, regner Carlos Sainz ikke med, at han automatisk bliver førstekører hos McLaren. Måske kan han huske Alonsos oplevelser med McLaren i 2007...

Carlos Sainz . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 1/12 2018 klokken 14:12

McLaren og førstekørere – er der ikke en klokke, der ringer?

Tænk tilbage på sæsonen 2007, hvor Alonso fik den forholdsvist ukendte Formel 1-debutant Lewis Hamilton som teamkammerat. Alonso, der skiftede fra Renault til McLaren, forventede at få førstekørestatus, men som tiden, gik blev Alonso mere og mere frustreret over, at teamet prioriterede Hamilton på bekostning af spanieren.

Måske er det på den baggrund at Sainz, der ligesom Alonso skifter fra Renault, ikke regner med at få status som førstekører hos McLaren. "Der findes ikke førstekørere mere i Formel 1, medmindre man som team og kører er med i verdensmesterskabet, siger den nu tidligere Renault-kører.

”Teamleader“ er ikke et begreb, som Carlos Sainz kan bruge til så meget. "Jeg skal nok lede teamet, så længe Lando [Norris, red.] ikke har nogen erfaring", fortæller spanieren med tanke på, at hans kommende kollega hos McLaren endnu ikke har kørt et eneste Formel 1 Grand Prix, mens han er i gang med sin 5. sæson.

"Teamet kommer til at lytte til min feedback, men når det drejer sig om strategi, og om hvem der skal køre hvornår under kvalifikationen, hvornår den bedste omgangstid skal sættes og hvad der er den bedste strategi i løbet, har begge kører samme status". Sainz føler sig overbevist om, at McLaren vil være fair i den henseende.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lance Stroll bliver makker med Sergio Perez Vettels redning: Så vigtig var Giovinazzi for Ferr »