Perez bliver hos Force India

Der er ingen officielle meldinger fra holdet endnu, men Perez har bekræftet at han har skrevet under på en kontrakt og understregede, han er meget glad for at være hvor han er.

Aserbajdsjans Grand Prix 2018 . Copyright Force Inda

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/9 klokken 15:09

Selvom Sergio Perez, eller Force India, ikke officielt har bekræftet, at de fortsætter samarbejdet efter denne sæson, var det tydeligt at det er sådan det er, efter et interview op til Singapores Grand Prix.

Under et event i Mexico, i weekenden, blev Perez spurgt int til, om det passede at han var i samtale med McLaren om et sæde.

"Det er rigtigt at Zak Brown har talt med os om et muligt skifte, men interessen for det var udelukkende hos McLaren, ikke hos os," kom det hårdt fra mexicaneren.

"Jeg ved allerede hvor jeg vil være i fremtiden," fortsatte Perez.

"Faktisk har jeg allerede min kontrakt på plads og jeg har ikke tænkt mig at ændre på noget."

"Jeg er meget glad for at være hvor jeg er og har ikke nogen plan om at ændre på det. McLaren skal have lavet en del om, inden de igen kan vinde løb, og det kommer til at tage langt tid," sluttede han således, bekræftende at han også vil være hos Force India i de kommende år.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Come-back til Kubica Kevin: Singapore er fysisk og mentalt hård »