Hvem er Paul di Resta?

Williams' reservekører Paul di Resta kørte en hæderlig kvalifikation på Hungaroring lørdag.

Paul di Resta Hungaroring 2017 . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Lasse Andkjær Nielsen (lan@bmf1.dk) d. 29/7 2017 klokken 18:07

Men hvem er han?

Paul di Resta er en 31 årig Britisk racerkører, der som så mange andre, startede sin karriere i en gokart. Han kørte mange internationale løb fra 1994 og til 2002. I 2001 vandt han der Britiske JICA mesterskab.

Billeder fra Singapore 2013
Copyright Sahara Force India


I 2002 blev det Formel Renault og i 2005 Formel 3 Euroseries som han vandt i 2006. I øvrigt foran sin team makker Sebastian Vettel!

I 2007 skiftede Paul di Resta til den tyske standardvognsserie DTM og kørte for Mercedes frem til 2010, som blev året hvor han vandt serien.

Paul di Resta
Copyright Daimler Benz


I 2010 skrev han kontrakt med Foce India, for hvem han kørte til og med 2013.

Billeder fra Austin, Texas 2013
Copyright Sahara Force India


Da det ikke lykkedes ham at finde et sæde i Formel 1 til 2014 sæsonen, vendte han tilbage til DTM serien med Mercedes, som han stadig kører.

I 2016 blev han reservekører for Williams. I dag blev han så kastet direkte ind i en kvalifikation, uden en eneste omgang i nutidens racere. En kvalifikation han klarede på hæderlig vis med en omgangstid på 1:19.868 som rakte til en 19. plads.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kørerne elsker og hader halo Kevin tilfreds, men skuffet »