• Forside

Kvalifikationen – opvarmning

Vi begynder så småt at gøre klar til kvalifikationen til Tyrkiets Grand Prix der køres på Istanbul Speed Park. De frie træninger er overstået og det er nu det begynder at tælle. Føg kvalifikationen her LIVE fra klokken 13:00.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 26/8 2006 klokken 12:08

Istanbul Speed Park er en ny bane og det er kun det andet Grand Prix der køres på banen. Den er 5.378 kilometer lang og er designet af Hermann Tilke. Banen er bred og der er flere overhalingsmuligheder. Landskabet er bakket og sving 8 der har fire toppunkter er allerede legendær. Den udsætter piloterne for ekstremt stor belastninger og det samme er gældene for højre forhjul.

Den første frie træning blev vundet af Kimi Räikkönen (1:28.315) efterfulgt af Michael Schumacher og Jenson Button. Den anden tog den nye fredagspilot for BMW Sauber Sebastian Vettel (1:28.091) sig af med Felipe Massa og Jenson Button som anden og tredje. Den tredje frie træning der blev kørt i formiddag blev vundet af Michael Schumacher (1:27.203) efterfulgt af Fernando Alonso og Giancarlo Fisichella.

Den hurtigste pole på banen er 1:26.797 sat af Kimi Räikkönen sidste år, men den hurtigste tid på banen er 1:24.770 sat af Juan Pablo Montoya under selve løbet.

Under den frie træning var der solskin og luftens temperatur var 32 grader medens asfalten var oppe på 48. Vi forventer at det bliver et par grader varmere til kvalifikationen.






Optakt
Vil du vide mere om Istanbil Speed Park så tag et kig på vores omfattende optakt, der går i dybden med den aktuelle situation, teknik, banen og dens historie.

TV-tider:
Du kan tjekke TV tiderne i vores. sædvanlige oversigt, der denne gang er lidt usædvanlige.

SMS
Har du ikke mulighed for at se kvalifikationen eller løbet, kan du få tilsendt de første ti placerede via vores SMS -service. Vi er de eneste i Danmark der tilbyder SMS med kvalifikationens- og løbsresultatet. Tjek derfor hvordan du tilmelder dig.


Robert Doornbos under den frie træning på Istanbil Speed Park 2006