Kun 6 løb til Lawson

Selv om Liam Lawson erstatter Daniel Ricciardo fra det næste Formel 1-grandprix i Austin, er det endnu ikke helt sikkert, at den 22-årige newzealænder får lov til at køre RB i 2025. Det afhænger af hans præstationer.

Liam Lawson øjner et sæde hos Red Bull . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 29/9 2024 klokken 11:09

Liam Lawson imponerede ellers voldsomt som reserve for Daniel Ricciardo sidste sæson:

I 2023 kørte Lawson fem løb for Ricciardo, der brækkede hånden på Zandvoort. Lawson kom i mål i alle løb, han blev nr. 13 i Zandvoort, nr. 11 i Monza, nr. 9. i Singapore, nr. 11 i Suzuka og nr. 17. i Doha.

Selv om Lawson tabte kvalifikationsduellen mod Yuki Tsunoda med 2:4, vandt han løbsduellen mod sin japanske teamkammerat 4:2 (med sprint-shootout og sprint i Doha).

Italiens Grand Prix 2023. Liam Lawson erstatter igen Daniel RicciardoItaliens Grand Prix 2023. Liam Lawson erstatter igen Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool


Vigtigst af alt var dog, at han hentede point i Singapore. Tsunoda hentede ingenting.

Men det betyder ikke, at Lawson kan være sikker på, at han kører næste sæson for RB, afslørede Lawson i et interview med New Zealand Herald:

"Jeg har i første omgang indtil afslutningen af sæsonen", konstaterer newzealænderen. "I løbet af sæsonen får jeg så at vide, hvordan det går. Men i øjeblikket er det kun de seks løb."

Fra venstre Liam Lawson, Yuki Tsunoda og Daniel Ricciardo.Fra venstre Liam Lawson, Yuki Tsunoda og Daniel Ricciardo.
Copyright Red Bull Contentpool


De fleste F1-kommentatorer går kraftigt ud fra, at Lawson får lov til at fortsætte i 2025, men Lawson er også under pres fra en anden Red Bull-junior, nemlig 20-årige franske Isack Hadjar, som i øjeblikket ligger nr. 2 i Formel 2-mesterskabet.

Generelt ser det ud til, at Red Bull/RB går all in for at forcere deres egne unge talenter som netop Liam Lawson og Isack Hadjar, for de kan hurtigt få brug for nye kørere, på bekostning af Daniel Ricciardo og Sergio Perez:

Rygterne om Verstappens farvel til Red Bull har svirret længe, men et nyt gammelt rygte er, at Sergio Perez vil annoncere sit farvel til Formel 1 i forbindelse med Mexicos grandprix senere på året.

Det rygte hørte vi også sidste år, men denne gang kommer det fra Joe Saward, der har en vis anseelse inden for F1.

Englands Grand Prix 2023. De to Red Bull kørere, Max Verstappen og Sergio Perez med Daniel RicciardoEnglands Grand Prix 2023. De to Red Bull kørere, Max Verstappen og Sergio Perez med Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool


Saward skriver, at Perez og Red Bull har arbejdet på en plan, der går på at man annoncerer hans afsked i Mexico, så Perez’ farvel til Formel 1 bliver en blød overgang, og så ville Red Bull have tid til at finde en ny kører – altså det diametralt modsatte af, hvad Daniel Ricciardo fik.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Den uforløste F1-stjerne