Bottas næsten sikker hos Mercedes

Der har floreret rygter om, at Bottas vender tilbage til Mercedes, og nu synes det snart at være en kendsgerning, at finnen bliver genforenet med Mercedes.

Valtteri Bottas . Copyright Stake F1 Team

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 23/11 2024 klokken 23:11

Valtteri Bottas kommer ikke til at være en del Formel 1-feltet, efter at Sauber offentliggjorde, at den nuværende Formel 2-kører Gabriel Bortoleto skal tørne ud for schweiziske hold.

Men Bottas kommer efter alt at dømme stadig til at have en rolle at spille i Formel 1, dog som reservekører.

Toto Wolff, som tidligere var chef for Bottas, da finnen kørte for Mercedes, vil nemlig meget gerne have, at finnen vender retur til det Brackley-baserede-hold.

“Intet er underskrevet, intet er på plads, men hvis vi skulle få ham tilbage i familien, ville vi alle være fyldt med glæde," sagde Mercedes-chefen ifølge Viaplay.

"Jeg mener, hvad man kan sige er, at hvis man har muligheden for at få en kører som Valtteri tilbage i Mercedes-familien, med hans evner og hans seneste erfaring med disse moderne biler, kan man anse sig selv som super heldig."

Østrigeren siger også, at de allerede er i gang med at forhandle en kontrakt med den 35-årige racerkører.
“Du ved, advokater vil altid forsøge at få kontrakter til at fejle! Jeg laver sjov, de er fantastiske advokater, og det er et spørgsmål om tid."

Bottas kørte for Mercedes i årene fra 2017-2021, hvor han var med til at vinde konstruktørernes mesterskab fem gange.

Finnen sikrede sig pole position 20 gange i sin tid hos det tyske topteam, hvor han også tog 10 løbssejre og yderligere opnåede en plads på podiet i 48 løb.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kørere roser ny løbsdirektør