Efter to løbsweekender i træk, holder Formel 1-feltet en velfortjent pause i den kommende weekend. Inden de kom så langt, skulle de dog lige vælge de dæk de vil benytte i Brasilien og den liste har Pirelli netop offentliggjort. Denne gang er det det orange hard dæk, det hvide medium dæk og det gule soft dæk, som kørerne har kunne vælge imellem.
Interlagos
Copyright Mercedes AMG
Af de dæk, så er det naturligvis det gule soft dæk, som er det mest populære, men nogle af kørerne har også vist sig at være ret glade for medium dækket. Med hensyn til det gule soft dæk, så har alle mellem syv og ni sæt soft dæk med, hvoraf det mest "normale" er at have 8 sæt soft dæk med. Der er lige Felipe Massa og Valtteri Bottas som skiller sig ud ved, at have 9 sæt med og et par enkelte teams, der blot har valgt at tage syv sæt soft dæk med.
Billeder fra Brasilien 2014
Copyright Sahara Force India
Med hensyn til medium dækket, så har de fleste fire sæt med. Der er dog lige de kørere som kun har taget 7 sæt soft dæk med, fordi de fleste af dem har så valgt at have fem sæt medium med. I den kategori er der så lige Esteban Gutierrez, fordi han har valgt og bruge sit "ekstra" dæk ved at tage et sæt ekstra hard dæk med. Der er så også De to Force India og de to Williams-racere som blot har tre sæt medium dæk med.
Billeder fra Brasilien 2014
Copyright Daimler Benz
Med hensyn til det hårde dæk, så er det ikke særlig populært. Det er faktisk kun Kimi Räikkönen, den før nævnte Gutierrez og de to Force India-drenge som har to sæt hard dæk med, resten har simpelthen valgt blot at have et sæt med. Det kan så betyde at de regner med det ikke er et godt dæk, men dem der så har taget lidt ekstra sæt med, må jo have en ide med det. Skal vi have Sergio Perez ud på jagt efter en podieplads, ved et langt stint igen? Han har gjort det før og det er vel snart på tide han gør det igen.
I kan i øvrigt se listen med alle dækvalgene nedenfor.
Kørernes dækvalg til det brasilianske grand prix.
Copyright Pirelli