Som vanligt vender vi nogle af højdepunkterne og kørerindsatserne fra weekendens begiveheder, som i dette tilfælde foregik i Las Vegas, USA.
Med suveræn kørsel hentede George Russell sin anden sejr i Formel 1 i 2024-sæsonen, mens Red Bulls Max Verstappen kørte forbi det ternede flag hele 16,5 sekund efter vinderen og sluttede på P5. I den anden Red Bull glimrede Sergio Perez endnu engang ved middelmådig kørsel med P15 i kvalifikationen og P10 i hovedløbet – dog undervejs med en særdeles elegant dobbeltoverhaling af Kevin Magnussen og Liam Lawson.
Aston Martin til Las Vegas GP.
Copyright Aston Martin Aramco F1-Team
Ikke desto mindre sikrede Verstappen sig sit fjerde verdensmesterskab i træk, hvilket der ikke kan sættes en finger på. Især ikke, når der indtil løbet i Las Vegas, sæsonens tredjesidste, stadig var en vis spænding om hvor mesterskabspokalen skulle ende: hos hollænderen eller Lando Norris i McLaren.
Imidlertid havde Norris samme problem i Las Vegas, som han hele sæsonen har klaget over: McLaren har en tendens til at æde for meget af fordækkene, hvilket resulterede i den såkaldte "graining", altså slid og blister på dækkene, som er no-go, hvis man skal vinde et løb. Til en forandring fik briten en god start, hvor Norris hurtigt passerede Pierre Gasly, men bilen havde simpelthen ikke farten i Las Vegas kulde.
McLaren til Las Vegas GP.
Copyright McLaren F1 Team
Samme problemer kæmpede Verstappen, og verdensmesteren indrømmede efter løbet, at han bestemt ikke sad i feltets hurtigste bil og at han alene af den grund var stolt og glad for både resultat og mesterskab. Det var tydeligt, at hollænderen ikke behøvede at presse materiellet og i nærkamp gav han sig eksempelvis forbløffende hurtigt til Lewis Hamilton, for P5 var nok til at afværge truslen fra Norris.
Til gengæld dominerede George Russell allerede fra sin pole position, mens Lewis Hamilton med P2 var med til at sikre Mercedes en dobbeltsejr. Der var ikke en finger at sætte på Russells præstation, og sejren var fuldt fortjent.
Haas til Las Vegas GP.
Copyright Haas F1 - LAT Photo
Også Pierre Gasly er også værd at nævne, for med sin overraskende P2 i kvalifikationen var der lidt sensation i luften. Desværre for Alpine blev det alligevel ikke til fest og farver, for Gasly fik problemer med gearkassens op/nedskift, og på 15. omgang eksploderede Renault-motoren. Exit til franskmanden.
McLaren til Las Vegas GP.
Copyright McLaren F1 Team
Hos Haas F1 fik Kevin Magnussen ikke verdens bedste start og tabte hurtigt tre pladser, ikke mindst i en indædt kamp mod en aggressivt kørende Liam Lawson. For at kompensere valgte Haas-pitmuren at skifte til en 1-stopstrategi, og på grund af danskerens velovervejede kørsel var det ved at lykkes, men det rakte kun til den 12-plads, som K-Mag startede på. Danskeren var dog kun et halvt sekund fra at snuppe P11 fra Fernando Alonso i Aston Martin.
Med P8 var Nico Hülkenberg igen manden, som skaffede vigtige konstruktørpoint til Haas F1.
Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation, sprint- og grandprix med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.
Nr. |
Kører |
Rating |
Std.afvigelse |
1. |
George Russell |
10,0 |
0,11 |
2. |
Carlos Sainz |
9,5 |
0,38 |
3. |
Lewis Hamilton |
9,3 |
0,54 |
4. |
Charles Leclerc |
9,2 |
0,43 |
5. |
Nico Hülkenberg |
9,0 |
0,54 |
6. |
Max Verstappen |
8,8 |
0,33 |
7. |
Pierre Gasly |
8,7 |
0,47 |
8. |
Yuki Tsunoda |
8,6 |
0,43 |
9. |
Lando Norris |
7,6 |
0,47 |
10. |
Guanyu Zhou |
7,5 |
0,96 |
11. |
Kevin Magnussen |
7,3 |
0,50 |
12. |
Oscar Piastri |
6,9 |
0,48 |
13. |
Alex Albon |
6,5 |
0,77 |
14. |
Fernando Alonso |
6,3 |
1,35 |
15. |
Liam Lawson |
5,9 |
0,94 |
16. |
Esteban Ocon |
5,8 |
0,73 |
17. |
Franco Colapinto |
5,8 |
0,37 |
18. |
Valtteri Bottas |
5,6 |
0,88 |
19. |
Sergio Perez |
5,5 |
0,47 |
20. |
Lance Stroll |
4,9 |
0,84 |
Giv din egen mening til kende
på vores Facebook-side.