David Coulthard

David Coulthard. Copyright

Personligt
Højde 182
Vægt 72.5 kg
Gift med Single
Sport Golf og motorsport
Hobby Sejllads, cykling og film
Yndlings mad Italiensk, thai
Yndglings drink The
Hjemmeside www.davidcoulthard-f1.com


Sporten er på flere måder en mærkelig verden, hvor der bliver vendt op og ned på mange begreber. Nu f.eks. med alder!

I alle andre sammenhænge anses en mand i midten af trediverne for at være i sin bedste alder, men i Formel 1-cirkusset er en sådan stakkel en færdig mand tæt på pensionen. Trods alderen er det dog ikke en færdig mand, som vi giver en biografi på i det følgende.

I 2006 er kortene blandet på ny. FIA’s regulativ fordrer nu V8-motorer på 2,4 liter og alt kan ske – også for en rutineret og sympatiske skotte, som alle racingfans – uanset præference – altid ønsker det bedste.

Kariere
David Coulthard trådte ind på racerscenen i 1983, hvor han kørte i den Skotske Junior Gokart serie tre år i træk - 1983,1984 og 1985 – som han iøvrigt alle vandt, for i 1986 endelig at vinde både det Britiske Super 1 samt det Skotske Open Kart mesterskab.
I 1987 forsvarede David Coulthard (med kælenavnet DC) både sit Britiske Super 1 mesterskab (Junior), samt ikke mindst det Skotske Open Kart (Senior) mesterskab, og i Skotland var man så småt begyndt at ane noget stort på vej.
Med sit 3. skotske gokartmesterskab i 1988 understregede DC, at han var fremtidens skotte hvilket mundede ud i debuten i engelsk Formel Ford, hvor han debuterede i Junior Formel Ford 1600 i familiens egen bil – en lånt van Diemen.
I disse lånte fjer vandt den unge skotte både Dunlop/Autosport FF1600 Championship, samt ikke mindst P&O Ferries FF1600 Championship i sit debutår. Dette indebar at flere teams fik øje på den hurtige skotte, som allerede havde vundet alt hvad der var at vinde i Formel Ford. Han sluttede serien af med at blive nummer 3 i Formel Ford Festival på Brands Hatch.
I 1990 tegnede DC kontrakt med Paul Stewart Racing GM-Lotus teamet og startede i Formula Vauxhall Lotus, hvor han sluttede på en pæn 4. plads i mesterskabet. Flere andre bemærkelsesværdige sejre gjorde, at skotten vandt den første McLaren Autosport Young Driver Award, der som hovedpræmie havde en Formel 1 test i en McLaren MP4/5 racer.
Nu kom turen til Engelsk Formel 3, og i 1991 deltog DC i det engelske mesterskab og igen med Paul Stewart Racing som arbejdsgiver. Desværre snuppede en senere Ferrarikører, Rubens Barrichello, trofæet for næsen af DC, trods dennes rekordsejrsrække på 5 sejre. Samme år vandt han også Marlboro Masters F3 løbet på Zandvoort og Macau Grand Prix F3 løbet.
Et stort skridt blev taget i 1992, da DC entrede FIA Formel 3000, hvor han igen kørte for Paul Stewart Racing men sluttede som en samlet nummer 9 i serien. Lidt af en nedtur for den fremstormende skotte.
Året efter, i 1993, fortsatte DC i F3000, men dette år for Pacific Racing. Her opnåde han en samlet tredjeplads i mesterskabet, samtidig med at han vandt en klassesejr i GT-klassen i 24 timers løbet Le Mans, i en Jaguar XJ220 GT. Dørene begyndte så småt at åbne sig og samme år fik David chancen for at teste en Williams-Renault FW15C racer i Formel 1, og det gik over al forventning. Indsatsen kronedes med en kontrakt som testkører for Williams-Renault. Samtidig med jobbet som F1-testkører muntrede DC sig også i F3000 for Vortex teamet, men han nåede kun et enkelt løb, da Williams mistede Ayrton Senna i den tragiske ulykke på Imola i Italien. På en trist baggrund blev dette den egentlige indgang til Formel 1 for David Coulthard.
Skottens første løb for Williams blev Spaniens Grand Prix, og han scorede point allerede i sit andet løb for teamet. Årets bedste resultat blev i sæsonens sidste løb i Portugal, hvor han sluttede på en 2. plads. Sæsonen sluttes med 14 point og en samlet 14. plads i mesterskabet.
I 1995 skulle Williams reelt vælge imellem Nigel Mansell eller David Coulthard, og sidstnævnte løb af med kontrakten. Det år fik DC 5 poles og vandt sit første F1-løb på Estoril i Portugal og en samlet 3. plads i mesterskabet.
1996 blev året hvor et årelangt makkerskab blev dannet. Mika Hakkinen og David Coulthard starter sammen hos McLaren-Mercedes, og det skulle vise sig at holde i 6 år. Sæsonen sluttede med en samlet 7. plads.
I 1997 startede DC sæsonen med at vinde det første løb i Australien, og McLarens noget triste rekord på 50 løb uden sejr var brudt. Sejren blev gentaget på Monza, men kun en teamordre hindrede den tredje sejr på Jerez. David sluttede på en samlet 3. plads i mesterskabet.
1998 fik Coulthard kun en enkelt sejr i San Marinos Grand Prix men til gengæld ikke mindre end seks andenpladser. Men ellers var det Mika Hakkinens år, og DC måtte bare acceptere sin skæbne som andenviolin. McLaren tog konstruktørernes mesterskab, og Coulthard gentog sin 3. plads i kørernes mesterskab.
Det var en top motiveret skotte der tog hul på 1999. Men i sin iver efter at skabe resultater kørte han teamkammeraten Mika Hakkinen af banen både i Belgien og senere i Østrig. Häkkinen var tæt på at miste sit mesterskab og her viste DC sit store format ved trække sig, så finnen kunne genvinde sit mesterskab. En samlet 4. plads blev det til.
2000 blev et år DC sent vil glemme. Foruden at der blev indrettet i museum for DC i hans fødeby Twynholm, overlevede køreren mirakuløst et flystyrt i Lyon-Satolas lufthavnen. De fleste ville sikkert lige sunde sig lidt på den oplevelse, men ikke Coulthard. I stedet sikrede skotten sig en flot 2. plads i Spanien, en 3. plads på Nürburgring og en sejr i Frankrig – en tilsyneladende genfødt skotte så dagens lys. Desværre blev David fanget i kampen mellem Häkkinen og Schumacher, og DC måtte endnu engang se en anden løbe med mesterskabet. En flot samlet 3. plads bag de to herrer blev det alligevel til.
2001 var endnu et år hvor Michael Schumacher løb med både palmer og MUM champagne. Dog var David lige bagved, og måtte forsvare McLarens ære efter at Hakkinen helt har tabt pusten. DC sikrede sig en stadig strøm af point med 10 podieplaceringer, heriblandt sejre i Brasilien og Østrig. Alligevel sluttede DC sæsonen af med det bedste resultat siden debuten i 1996, og sikrede sig en samlet 2. plads i mesterskabet.
2002 var året, da Hugo og konen trak mere end Formel 1 for den finske ex-verdensmester, og scenen var dermed sat for en anden finne, nemlig unge Kimi Räikkönen. Han skulle vise sig at være en ond ånd for Coulthard, og specielt i kvalifikationen kunne skotten slet ikke følge med den unge teamkammerat. Coulthard satsede derfor alt hvad remme og tøj kunne holde på at vinde VM dette år, men en meget svag og ustabil Mercedes-motor i et ikke færdigudviklet McLaren chassis slukkede alt håb allerede tidligt på sæsonen. I Monacos snævre gader vandt Coulthard dog sæsonens eneste sejr, og beviste dermed at han stadig havde vinderinstinktet. Han sluttede VM i 2002 på en acceptabel 5. plads.
I 2003 startede DC med brask og bram ved at vinde Australiens Grand Prix, og mange forventede at der endelig ville komme noget stort fra skotten. Desværre udeblev succesen. For udenforstående virkede det som om gejsten var væk. Der blev ikke taget chancer og de få gange det skete, blev det kun til forkrampede forsøg. En utilfredsstillende 7. plads blev det til det år.
I 2004 var det længe en offentlig hemmelighed, at McLaren ville entrere med en vis columbianer ved navn Juan Pablo Montoya – en klar konkurrent til David - så det lignede mere og mere vind-eller-forsvind for skotten. Og det blev det sidste for Coulthard, der lukkede og slukkede en flot karriere hos McLaren med en skuffende samlet 10. plads i mesterskabet.Hvad gør en skotte, som af mange pludselig blev afskrevet som færdig? Han venter på det rette øjeblik, og det kom da en vis energidrikkonge ved navn Dietrich Mateschitz besluttede sig for at entre Formel 1 med opkøbet af det plagede Jaguar Racing Team.
I 2005 fik det nye Red Bull Racing derfor sin debut på gridden og det blev med en top motiveret David Coulthard bag rattet. Udenfor banen så man nu DC fra en meget mere afslappet side hvilket bl.a. sås, da han med et stort grin stod frem med fuldskæg – noget helt uhørt i det regelrette McLaren team. Måske en tavs protest, hvem ved. Den frie omgangstone hos Red Bull passede tydeligvis DC og han kvitterede med en imponerende 4. plads i sæsonåbningen i Australien. Senere blev det til 6. og 8. pladser og skotten kunne slutte en fornuftig sæson af i sit nye team med en samlet 12. plads i mesterskabet.



Diverse oplysninger
NationalitetSkotte
Fødselsdag27/03 1971
Antal sejre13
Antal poles12
Antal point i karrieren617
Antal startede grand prix'er273
Vis alle pole positions


Formel 1 karriere


År Rolle Team Nr
2004 Kører McLaren 5
2005 Kører Red Bull 14
2006 Kører Red Bull 14
2007 Kører Red Bull 14
2008 Kører Red Bull 9


2018 sæsonen


Nr. Løb Team Placering Årsag Point
I alt i 2018 0