I den seneste uge har rygterne svirret omkring Abitebouls fremtid, noget som BMF1 har skrevet om i sidste uge.
Abiteboul fyret
Der har tidligere været rygter om, at Abiteboul skulle rykke et andet sted hen i Alpine-organisationen, men det er blevet endeligt bekræftet, at han forlader bilfabrikanten helt og aldeles.
Den snart tidligere Renault-boss føler, at han forlader Renault i gode hænder.
“Jeg vil gerne takke Renualt-gruppen for at have stolet på mig i så mange år,” udtaler franskmanden ifølge
motorsport.com
“Det solide fundament for holdet og enhederne i Frankrig og England bygget gennem disse år, sportens strategiske udvikling mod en mere økonomiske bæredygtig model og for nylig Alpine-projektet, der giver en fornyet følelse af mening og dynamik, peger i en meget fin retning.“
Renaults CEO, Luca De Meo takker også Abiteboul for hans arbejde hos Renault.
“Jeg vil gerne sige tak for Cyrils utrættelige involvering hos Renault, hvor vi endte næstsidste i 2016 til at score podier i sidste sæson,” lød det fra De Meo.
Det rygtes, at Renault-ingeniøren, Marcin Budkowski, erstatter Abiteboul som holdchef for F1-holdet
Men det er ikke den eneste ændring, der er sket hos Alpine.
Laurent Rossi, som tidligere var direktør for strategi og businessudvikling hos Renault bliver nu CEO hos Alpine, hvor han vil reportere alt til Renaults CEO, Luca de Meo.