Vettel slipper for yderligere straf

Sebastian Vettel slipper for yderligere straf efter dagens høring i FIA, hvor Vettel undskyldte og tildelte sig selv 12 måneders "samfundstjeneste"

Hamilton og Vettel på podiet . Copyright Mercedes

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 3/7 2017 klokken 22:07

Sebastian Vettel brugte sin fødselsdag i dag på at besøge FIA, som afholdt en høring for at afgøre om Vettel skulle straffes yderligere for at køre ind i Lewis Hamilton under Aserbajdsjans Grand Prix.

Vettel var mødt op med Ferraris teamchec, Maurizio Arrivabene, ved sin side og det var en meget ydmyg og undskyldende Vettel der var mødt op. Sebastian Vettel undskyldte overfor FIA og hele motorsportsverdenen og indrømmer at han overreagerede. Desuden undskyldte han direkte til Lewis Hamilton:
"I retrospekt, tror jeg ikke at han [Lewis Hamilton] mente noget ondt. I kampens hede, overragerede jeg og derfor vil jeg gerne undskylde til Lewis direkte, men også til alle dem som overværede løbet. Jeg er klar over at jeg ikke fremstod som en god rollemodel"

Sebastian Vettel til pressemøde
Copyright Ferrari


FIA, anført af Jean Todt, godtog derefter Vettels undskyldning. Som en ekstra indsats vil Vettel desuden deltage i en række fair-play arrangementer i FIAs mindre klasser, herunder bland andet Formel 2, Formel 3 og Formel 4.

FIA skriver i en pressemeddelelse at sagen betragtes som afsluttet, men løfter dog pegefingeren og understreger at den slags handlinger fremover vil blive straffet hårdt.

Lewis Hamilton har endnu ikke udtalt sig om sagen.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 til København Renault har fundet årsagen til deres motorprobleme »