Vesti P3 i Formel 2-finalen

Frederik Vesti gjorde alt hvad han kunne, men ærkerivalen Theo Pourchaire vandt VM titlen efter endnu et spændende løb i Abu Dhabi.

Vesti . Copyright Mercedes

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 26/11 2023 klokken 13:11

Frederik Vesti skulle blive P3 i løbet, tage hurtigste omgang OG Pourchaire måtte ikke få point - sådan lød opskriften på en VM-titel til danskeren.

Vesti startede P9 og kæmpede sig op gennem feltet fra start af. Danskeren havde satset på et sent stop til soft-dæk, og håbede nok på en safety car i den sidste halvdel af løbet.

Safety car'en udeblev og Vesti måtte gå sent i pit til soft-dæk, mens Pourchaire var gået tidligt i pit. Vesti kom ud fra pitten lige bagved Pourchaire men kæmpede sig hurtigt forbi.

På absolut sidste omgang, får Vesti overhalet Ayumu Iwasa og sikrer sig dermed P3 og en velfortjent podieplads.

Løbet blev vundet af Jack Doohan som for fjerde gang i 2023 kan stille sig øverst på podiet.

VM slut

Stillingen til sidst bliver at Pourchaire har 203 point, foran Vesti med 192 point. Formel 2 mesterskabet slutter dermed med franske Theo Pourchaire som verdensmester.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Abu Dhabis GP - Kvalifikationen LIVE: Verstappen p Abu Dhabi Grand Prix; løbsresumé: Verstappen vinde »