Vanvids afslutning sikre Buemi titlen

Formula E-sæsonen er netop afsluttet og her sikrede Sebastian Buemi sig titlen foran en anden tidligere Formel 1-kører Lucas di Grassi. Måden titlen kom i hus på, må dog betegnes som vanvittig.

Sebastien Buemi . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 3/7 2016 klokken 18:07

Normalt beskæftiger vi os kun med Formel 1 her på BMF1, men af og til er til sker der andre ting i motorsportsverdenen som man bare ikke kan komme uden om at skrive om. En af disse episoder har netop fundet sted og den foregik i London, hvor sæsonens sidste Formula E-løb blev kørt. Her skulle de to tidligere Formel 1-kørere Sebastian Buemi og Lucas di Grassi afgøre mesterskabet og det gjorde de på meget en meget dramatisk og lettere vanvittig måde.

Buemis Formula E racer til Renault præsentationen 2016
Copyright Bil Magasinet BMF1


Situationen var nemlig den, at de to kørere lå helt lige i stillingen inden det sidste løb og Buemi skulle starte fra pole position, mens di Grassi skulle starte som nummer tre. Da starten gik og de kommer ned til første sving sker det som bare ikke må ske, fordi di Grassi rammer Buemi så hårdt at de begge ryger af banen og begge bilerne bliver ødelagt. Mange troede det skulle blive enden på mesterskabskampen til brasilianerens fordel, men det blev det ikke.

Lucas di Grassi
Copyright Pirelli Media


Begge kørere formåede nemlig at få deres biler tilbage til pitten, så de kunne skifte over til den bil de skulle have brugt i anden halvdel af løbet. I Formula E er det nemlig sådan at alle kørere benytter to biler i løbet af et løb, fordi batterierne ikke kan holde et helt løb. Det betød så at ingen af dem kunne køre til mål, men det var heller ikke planen. I Formula E får man nemlig to point, hvis man sætter løbets hurtigste omgang.

Sebastian Buemi
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Derfor udviklede resten af løbet sig til et gigantisk, taktisk spil, hvor det gjaldt om at komme ud på banen på det rigtige tidspunkt, så man kunne få sat løbets hurtigste omgang. Det gjorde Buemi og derfor kunne han krones som mester efter løbet. Løbet blev i øvrigt vundet af Alain Prost`s søn Nicolas Prost, som kører for samme team som Buemi, nemlig E-DAMS, mens de to kamphaner sluttede stort set sidst.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Østrigs GP: Løbsrésume. Hamilton tager sejren på s Rosberg bliver straffet »