Tysklands GP: 3. træning. Hjemmebanehelten sat på plads

Tredje træning til det tyske grand prix var en stille en af slagsen, hvor de sidste småjusteringer blev foretaget på racerne, inden det går løs i kvalifikationen senere.

Charles Leclerc . Copyright BMF1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 27/7 2019 klokken 14:07

Velkommen til en ny og køligere dag i det sydtyske, hvor lufttemperaturen er faldet hele 13 grader fra anden frie træning.

Regnen væltede ned i nat, og tordenen buldrede i det fjerne, men lørdagens tredje frie træning, blev en tør fornøjelse for kørerne. Grundet usikkerheden med vejret, så havde FIA dog alligevel allokeret et sæt intermediate-dæk til alle holdene.

Ovenpå den store op-, og nedtur for Haas-teamet under fredagens træning, så fortsætter de med at teste de to forskellige biler (fra starten af sæsonen, og med den seneste opdatering).

Det første kvarters tid, var der ikke umiddelbart kø for at komme ud på banen, så derfor var der god plads for kørerne at boltre sig på, og efter 20 minutter havde kun halvdelen af feltet sat en tid.

Forskellen i temperatur fra igår til idag, har en rigtig stor indflydelse på holdenes performance. Nogle biler fungerer rigtig dårligt når temperaturen bliver for høj - hvilket bl.a. var tilfældet med Mercedes’ performance i Østrig.

Rygter siger, at Mercedes’ køler er “for lille”, når lufttemperaturen kommer over de 28 grader. Grunden til at Mercedes har bygget en for lille køler, er at i F1 handler alting om, at køre lige til grænsen af hvad der er muligt, for at få mest mulig performance ud af bilen.

Problemet med disse store temperatur-sving er - ifølge Max Verstappens danske mekaniker, Ole Schack - at dataene som holdet har indsamlet, vil være ubrugelige, da både bilen, men også dækkene, vil være helt anderledes.

Mercedes’ ser igen stærke ud, og det er da også forventeligt, at de vil stå øverst på podiet i morgen - også selvom, at Hamiltons Mercedes-racer kastede med kulfiber-dele ud på banen.
Bottas sluitende på fjerdepladsen, foran sin teamkammerat på sjettepladsen (bag ved Kevin Magnussen).

White MercedesWhite Mercedes
Copyright Mercedes


Stewards slår igen hårdt ned på, at kørerne forlader banen, hvilket kom til syne, da både Vettel, Albon, og Hamilton fik slettet én tid.

De to franskmænd Romain Grosjean og Pierre Gasly havde en mindre episode under træningen, da begge racere holdt pænt ind til siden i slutningen af banen, for at lukke en kører forbi, som var på en flyvende omgang.

Gasly ser så sit snit til at snige sig forbi Grosjean, som prompte træder “klampen” i bund, hvilket betyder at de kører rigtig tæt, og side om side i sidste sving, hvilket får Gasly til at trække sig. Måske fordi han allerede har tømt det meste af reservedelslageret, efter sin lille snurretur igår.

Gasly virker til at være kommet sig helt efter i går, hvor hans bil blev lavet om til flere dele, end i en Lego-æske, men det virker til at han stadigvæk mangler farten, for at kunne følge med hans supertalent af en teamkammerat, og derfor slutter han nede på en ottendeplads, 8/10 sek. efter Max Verstappen på andenpladsen.

Williams er atter engang bundprop i Formel 1 - til de flestes “store overraskelse”. Det er et sørgerligt syn, at se det tidligere mesterskabsvindende hold, være så langt bagefter i tabellen.

Kubica udtalte også igår til hans presseevent, at teamet har døjet med nogle problemer i de seneste to løbs-weekender, hvilket han håber vil blive løst i den her weekend. Han slutter også næsten 4/10 sek. foran sin engelske teamkammerat.

Ferrari har igen i år den - indtil videre - stærkeste bil i Tyskland, hvilket også var tilfældet sidste år, og også ville have sikret dem sejren, hvis regnen ikke havde kommet.
Om Mercedes endnu engang holder igen under træningen, og venter med at “spille med musklerne”, skal være i det uvisse i nogle timer endnu.

Leclerc sluttede træningen som hurtigste mand, stærkt efterfulgt af Verstappen, og hjemmebanehelten Sebastian Vettel bag ved Red Bull-køreren.

Haas’ fortsætter igen den gode stime, med at placere sig højt oppe i tabellen med den ene bil, men denne her gang er det Kevin Magnussen der er i front af de to kørere.

Kevin Magnussen sluttede på en flot femteplads, lige foran den regernede verdensmester, Lewis Hamilton, med Romain Grosjean lidt længere bagude på 10-pladsen.

Kevin Magnussen Tysklands grand prixKevin Magnussen Tysklands grand prix
Copyright BMF1


Kimi Räikkönen tog også førertrøjen på, og sluttede på niendepladsen, 3/10 sek. foran sin italienske teamkammerat på 15-pladsen.

Feltet er atter engang super tæt, og det er endda rykket endnu tættere sammen end igår. Nu er det ikke mindre end 5/10 sek. som adskiller syvende-, og 18-pladsen.

Stroll på 16-pladsen blev endnu engang sat til vægs af Sergio Perez, på 11. pladsen, og Alexander Albon viser igen gode takter for Toro Rosso-teamet, med en 13-plads, foran Kvyat på 17-pladsen.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nye motordele til Haas og de andre Ferrari-motoris Hamilton tager pole ved Tysklands grand prix - kor »