Straf til Verstappen: Skal udføre tvungen samfundstjeneste

Verdensmesteren Max Verstappen må sande, at det er ikke helt ligegyldigt, hvordan man formulerer sig på en pressekonference i Formel 1.

Max Verstappen. Hollands GP 2024 . Copyright Red Bull Contentpool / Getty Images

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 20/9 2024 klokken 15:09

Man skal være ret varsom med at bruge en bestemt type ord, der normalt kategoriseres som banden, kraftudtryk eller andre verbalformer, som kan vække anstød (selvom det ord nærmest er droppet ud af ordbogen).

I hvertfald er Max Verstappen blevet beordret til at "udføre noget arbejde af offentlig interesse" af FIA's stewards.

For nytilkomne er stewards den gruppe af FIA-ansatte, som bl.a. tildelte Kevin Magnussen en straf for at gnide dæksider med Pierre Gasly under Italiens GP, hvilket resulterede i en stærkt omdiskuteret løbsudelukkelse.

Verstappens brøde består i, at han havde brugt et grimt sprog under torsdagens pressekonference ved Formel 1's Grand Prix i Singapore, da han blev spurgt om, hvorfor holdkammeraten Sergio Perez havde været hurtigere end ham i Aserbajdsjan i sidste weekend.

"Det ved jeg da ikke, mand. Forskellige opsætninger," lød det halvirriteret fra Verstappen.

"Så snart jeg gik ind i kvalifikationen, vidste jeg, at bilen var f***ed."

Italiens Grand Prix 2024. Max Verstappen på MonzaItaliens Grand Prix 2024. Max Verstappen på Monza
Copyright Red Bull Contentpool


Det sidste ord var ikke velset. En erklæring fra stewards efter åbningen af den frie træning sagde, at Verstappen, med brugen af f-ordet, var blevet indkaldt for at overtræde artikel 12.2.1k i International Sporting Code.

Bland andet hedder det følgende fra FIA:

"Det er FIA's politik at sikre, at det sprog, der bruges i offentlige fora som f.eks. pressekonferencer, lever op til almindeligt accepterede standarder for alle målgrupper og udsendelser. Det gælder især udtalelser fra deltagere i verdensmesterskaberne, som dermed er rollemodeller både inden for og uden for sporten. Dette er klart i FIA's regler og er blevet forstærket gennem tidligere sager, der er bragt for Stewards i Formel 1, især i Las Vegas i 2023.

Stewards gennemgik udskriften af FIAs pressekonference i Singapore, og Max Verstappen, kører af bil 1, brugte sprog til at beskrive sin bil ved arrangementet i Aserbajdsjan, som generelt betragtes som "groft, uhøfligt" eller kan "forårsage fornærmelse" og anses ikke for egnet til udsendelse."

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Singapore GP: Løbsoptakt Singapore GP: 2. frie træning »