Spillet om Colapinto er i gang

Der er mange der mener, at Franco Colapinto, bør forblive en del af Formel 1 feltet, efter denne sæson, men hvor er der plads til ham? Hans manager, Maria Catarineu, siger de fortsat er tilknyttet til Williams.

Franco Colapinto . Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/11 2024 klokken 08:11

Williams har ingen ledige Grand Prix sæder, men forventes at tilbyde Colapinto rollen som test og reservekører. Men er det nok?

Ifølge Colapintos manager, Maria Catarineu, har de ikke indgået nogen aftale for 2025 endnu, men har fortsat fokus på hvad Williams melder ud, da det er dem de har kontrakt med nu.

Men hun er også meget opmærksom på, at der er mange der er klar til at hjælpe ham til et Grand Prix sæde, selvom der officielt kun er et sæde, der endnu ikke er sat et navn på.

Sædet uden navn, er det som Liam Lawson lige nu sidder i, hos VCAP, og som de fleste mener han også er primær kandidat til at fortsætte i, med mindre Red Bull opgiver Perez og sætter Lawson over i Red Bull raceren.

Men senest er der også kommet rygter frem om, at Alpine er klar til at droppe Australske Doohan, allerede inden han har har sat sig i raceren for første gang, for at bruge Colapinto.

Flavio Briatore fra Alpine, skulle være meget interesseret i dette, og Maria Catarineu vælger ikke at kommentere yderligere på det rygte, hvilket kunne lyde som om, at der er noget i gang.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Doohan er ved at miste sit sæde Wolff afviser ikke at Verstappen er på vej til Mer »