Norris overfaldet

Lando Norris var på Wembley stadion for at se finaleopgøret mellem England og Italien, forleden. Efter kampen blev han overfaldet og frarøvet sit unikke ur.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/7 2021 klokken 07:07

En af de mest vellidte kørere i feltet, engelske Lando Norris, fik en ekstra ubehagelig oplevelse da han, som de fleste andre englændere, noget slukøret forlod Wembley stadion efter Englands nederlag i finalen under EM i fodbold.

Men modtagelsen af ham udenfor stadion var ikke venlig ment af nogle formodede engelske hooligans, der overfaldt Norris og frarøvede ham hans specielle McLaren-ur.

Richard Mille 50-03Richard Mille 50-03
Copyright McLaren


Det helt specielle Richard Mille ur er lavet unikt til Lando Norris og vil således nemt kunne spores, når gerningsmanden eller mændene, forsøger at sælge det.

I en pressemeddelelse fra McLaren oplyser man, at Norris er ok efter overfaldet, men dog noget rystet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER