Lige siden sin tid i Formel 2 har Nikita Mazepin været en kontroversiel kører, som, efter konkurrenternes opfattelse, kørte svinsk og til tider så farligt, at han modtog flere straffe.
Som vi i
en anden artikel har skrevet, er russeren også god til verbale svinere. Helt specifikt til teamkammeraten Mick Schumacher.
De fleste vil nok mene, at Mazepin nu er fortid for altid, uanset Vladimir Putins politiske manøvrer iøvrigt. Men det mener hovedpersonen ikke ifølge russiske medier.
"Jeg ser absolut ikke F1 som et lukket kapitel for mig," sagde Mazepin.
"Jeg vil forblive i 'racertilstand', og jeg vil være klar til at tage en chance, hvis den kommer, og i øjeblikket ser jeg kun på F1 og ingen andre kategorier."
Mazepin og Jesper Carlsen i Haas' garage
Copyright Haas F1
"Det er godt at holde alle muligheder åbne, men jeg vil bestemt ikke vende tilbage til et sted, der ikke vil have mig," fortsatte Mazepin, som derefter tog ladegreb til svineren.
"Og som du ved, er F1 en farlig sport, og du skal stole på og tro på det team, du arbejder med. Det er et spørgsmål om sikkerhed, og jeg synes, det er rimeligt at sige, at jeg ikke har den tillid til dem (Haas, red.)... "
Haas har ikke reageret på russerens påstand.