Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/3 2025 klokken 12:03
Det var en meget udfordrende start ppå sæsonen, kørerne fik i Australien, hvor især alle de unge kørere, med undtagelse af Kimi Antonelli, havde det svært med det omskiftelige vejr.
I den kommende weekend i Kina, ser det ud til at blive noget bedre, uden de store forventninger om regn.
Fredag: Her venter der kørerne en mest af alt, solrig dag, med mulighed for at der kommer lidt skyer på himmelnen til sprintkvalifikationen. Temperaturen bliver omkring 22 grader, hele dagen.
Lørdag: Sprintløbet kan få lidt regn, da der er varsel om regn om formiddagen, men da der samtidig forventes en opklaring senere, til kvalifikationen, kan sprintløbet meget vel også gå hen og blive tørt. Temperaturen til Sprintløbet forventes at være omkring 20 grader, mens den stiger til 22 grader til kvalifikationen.
Søndag: Løbsdagen bliver ser ud til at blive tør, med temperaturer omkring 22 grader, til stor glæde for, især, de mange rookies, der havde det svært i Australien.