Hvad skal der ske hos AlphaTauri?

AlphaTauri er lillesøster til feltets (nok) stærkeste team, og det italienske team har tidligere leveret store resultater. Alonsos skifte har lavet bølger hele vejen ned til AlphaTauri. Så hvad skal der ske i AlphaTauri? BMF1 kigger nærmere.

Belgiens Grand Prix 2022 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 3/9 2022 klokken 17:09

AlphaTauri er et team, der ikke skaber de store overskrifter, og tidligere har fungeret som juniorteam for Red Bull. Med årene er teamet blevet et mere selvstændigt team, med rutine bag rattet istedet for juniorkørere.

Lige nu er der lidt stilstand i teamet, hvor Gasly har været fast inventar i noget tid, med undtagelse af et smuttur til Red Bull, og Tsunoda er igang med sin anden sæson for teamet. Den ene har kontrakt og den anden forventes at blive. Alligevel er teamet stadig involveret i kørermarkedet med begge sæder. Forvirrende? ja.

Til trods for en kontrakt, som Gasly selv bekræfter, at han har tænkt sig at udføre, så står han med en fod ude af teamet, og der er et ledigt sæde i den anden ende af garagen.

Teamet har tidligere fungeret som rugeklasse for unge forhåbningsfulde talenter. Lige nu virker det til, at det bare er en parkeringsplads, der skal fyldes ud med to kørere, der ikke er nogen fremtidsplaner i Red Bull med.

Teamchefen, Franz Tost, bekræfter også, at Gasly har en kontrakt i 2022, men rygtemøllen kører på fuld blæs alligevel.

Franz Tost siger, at det er Red Bull, som styrer Gaslys kontrakt, og at det er dem, som bestemmer, om han skal frigives fra sin kontrakt.

Helmut Marko har været ude at sige, at der har været samtaler imellem Red Bull og Alpine, for at fritstille Gasly fra sin kontrakt. Red Bull har dog nogle krav, som de gerne vil have opfyldt, for at slippe Gasly. Red Bull vil heller ikke holde på Gasly, og holde ham tilbage fra sin drøm, om at køre for at fransk team.

Et af emnerne, der er på tale til at komme til AlphaTauri, det er Indycar-køreren Colton Herta. Eneste problem er bare, at Herta ikke har nogen superlicens.

Tost har dog svært ved at forholde sig til at få Herta i teamet, for som han siger, så vil han uddanne, hvem end de giver ham. Til spørgsmålet om Herta, der svarer Tost: “Jeg kender ham ikke, og jeg har aldrig set ham.”

Hvis det viser sig, at Herta finder en smutvej ind i teamet, så er de næsten nødsaget til at beholde Yuki Tsunoda i stalden. Hvis de beholder Tsunoda, så er det forventeligt, at han bliver “lederen” i teamet.

Til spørgsmålet, om Yuki Tsunoda har de lederevner, der kræves for at drive teamet, svarer Franz Tost “Han har lederkvaliteter, hvis bilen er god nok.” Ikke just den store optimisme for, at Tsunoda kan løfte den opgave.

Problemet for AlphaTauri og Red Bull er, at de ikke har nogen juniorkørere linet op i rækken.

Yuri Vips lå længe til at få sædet, men det smed han på jorden med racistiske kommentarer. Så er der Hauger, som ligner en, der kunne have godt af en sæson til i Formel 2 til at udvikle sig.

Så lige nu står teamet til at miste sin bedste kører, og er forvirret om hvem der skal erstatte ham. Problemet er bare, at Gasly senest smutter efter 2023, fordi Red Bull-sædet er låst af Perez. Så de kan lige så godt lade ham få startet sin karriere i et team, der vil lade ham vokse.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hollands GP: Kvalifikationen - Verstappen på pole! Hvad leder Haas efter? »