Gasly og Hartley fortsætter hos Toro Rosso

Scuderia Toro Rosso har meddelt at de fortsætter med deres nuværende kørerstab i 2018. Både Pierre Gasly og Brendan Hartley vil køre for teamet, efter en lettere turbulent periode for Toro Rosso teamet.

Gasly og Hartley portrætfoto . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 17/11 klokken 21:11

Da Toro Rosso stillede til start i Australien den 26. marts i år, var det med kørerne Carlos Sainz Jr. og Daniil Kvyat. Sidenhen er Sainz Jr. skiftet til Renault F1 og Kvyat er blevet fyret.

Teamchefen, Franz Tost, er godt tilfreds med at have kontrakterne på plads så hurtigt og han udtaler til Formula1.com: "Vi er virkelig glade for at have Pierre og Brendon bekræftet så tidligt af Red Bull som vores kørere i 2018. I løbet den sidste del af året, har de vist de er klar til Formel 1, og de har fundet sig til rette med bilen hurtigt, og vist stærk performance og hele tiden demonstreret at de er parat til udfordringen".

Pierre Gasly fik sin debut for Toro Rosso i Malaysia. Hér måtte Kvyat stå over på ubestemt tid, men Kvyats timeout blev hurtigt ændret til en fyreseddel efter at Gasly kørte en 13. plads hjem i Malaysias Grand Prix.

Pierre Gasly
Copyright Getty Images/Scuderia Toro Rosso


Brendon Hartley er et multitalent fra New Zealand som har kørt i flere løbsserier og han har tidligere været en del af Red Bulls talentprogram men har også kørt i WEC og vundet Le Mans. Han får nu chancen for at køre en hel sæson i Red Bulls junior-team.

Brendon Hartley hos Red Bull i 2009
Copyright Red Bull Contentpool

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kubica til Williams vil være en joke Alonso skal køre Toyota »