Red Bull er kommet stærkt fra start i 2022, og det samme kan man sige om energidrikgigantens præstationer på kørerfronten.
Verstappen er regerende verdensmester, Perez havde pole position i Saudi-Arabien, og Gasly får det maksimale ud af AlphTauri-raceren.
Det burde ellers give smil på læben, men det giver også Red Bull begyndende hovedpine.
Max Verstappen er uden tvivl teamets stjernekører, hvilket også er derfor, at Max’s kontrakt løber frem til 2028.
Perez fik pole position i Saudi-Arabien men er generelt lysår efter Verstappen. Derfor har der også været tvivl om mexicanerens performance. Perez fik en kontrakt til 2021, og en forlængelse til 2022.
Teamets tredje stjernefrø Pierre Gasly har også gang i nogle imponerende resultater hos det lille italienske søster-team. En enkelt sejr og to podieplaceringer er det blevet til, efter det mislykkede Red Bull-sæde.
Gasly vinder
Copyright Red Bull
Gasly bærer AlphaTauri og det er svært at ignorere for ledelsen hos Red Bull.
For er Gasly endelig blevet moden nok til Red Bull, og er han et bedre kort for teamet end Perez?
Perez’ kontrakt udløber efter den her sæson, mens Gaslys kontrakt udløber efter 2023-sæsonen.
Men hvordan skal stolelegen om sæderne fortsætte? For hvis Gasly ikke får et Red Bull-sæde, så takker han meget sandsynligt nej til AlphaTauri og søger andre græsgange hos et topteam. “Problemet” viser sig nemlig, at interessen er stor for franskmandens talenter.
Omvendt er det også en svær beslutning at erstatte en kører som Sergio Perez, der har finansiel opbakning med.
Red Bull har indtil sommer, til at vurdere de to køreres performance og træffe en beslutning. For længere nede i kategorierne, står der også Red Bull-juniorkørere som Jüri Vips og specielt norske Dennis Hauger og presser på for et sæde hos AlphaTauri.
Hvordan stolelegen ender, det bliver interessant at følge med i. BMF1 skal nok holde læserne opdateret.