Formel 1 forlænger med Canada

Formel 1 har, efter weekendens Formel 1 Grand Prix i Canada, annonceret at vi vil få glæde af den underholdende bane, i mange år fremover da man har indgået en ny flerårig aftale.

Startstregen . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/6 2025 klokken 15:06

Canadas Formel 1 Grand Prix var ikke desperate for at forlænge deres aftale med Formel 1, da de havde en aftale der gav dem til 2031.

Men har, to dage efter et særdeles underholdende Formel 1 Grand prix i Montreal, har Formel 1 valgt at annoncere, at man ikke skal ud og prøve noget andet foreløbigt.

Aftalen er forlænget med yderligere 4 år, så den løber til og med 2035.

Canadas Grand Prix, er det ældste Formel 1 løb udenfor Europa. Det første løb blev kørt tilbage i 1967 og det blev en fast del af Formel 1 kalenderen tilbage i 1978.

Promotor Octane Racing Group har investeret tungt i banen og infrastrukturen omkring den, så den i dag lever op til de mange krav der er til en moderne Formel 1 bane, og de faciliteter der er omkring den, til de mange fans.

Derfor var det også ret tilfredse folk fra Octane Racing Group, der i dag var med til at annoncere forlængelsen med Forel 1.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.