Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 10/3 2015 klokken 11:03
De to teams kører begge med samme motorer, hvilket i sidste sæson bragte Williams fremad i rækkerne og ud af den skygge, som teamet i de sidste år har befundet sig i. Resultaterne fra sidste sæson sikrede Williams tredjepladsen i konstruktørmesterskabet. En bedrift, som meget gerne skulle tangeres eller gøres endnu bedre i 2015.
Med udsigten til sæsonstarten, der løber af stablen i den kommende weekend, er teamsene igang med at lave de sidste små justeringer og tilføjelser til deres racere, og jagten på den sidste lille fordel er noget, som Bottas mener vil give kamp til stregen.
"Vi ved, at Mercedes stadig er det førende hold, og derefter er det utrolig tæt. Det er i hvert fald, hvad jeg tror. Vi ved, at vi stadig har mulighed for forbedringer på forskellige områder, men nu må vi se. Det bliver i hvert fald tæt," udtaler finnen til crash.net.