Button overvejede fremtiden

Jenson Button var i tvivl, om han skulle forlænge med McLaren eller fokusere på en ny sportslig udfordring. Vi ved, han valgte at blive i Formel 1, men englænderen overvejede længe om han skulle sigte mod en plads til næste års OL.

Jenson Button . Copyright McLaren Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/3 2015 klokken 14:03

Jenson Button er en dygtig triatlet, og han havde muligheden for at skifte status fra amatør til professionel, og dermed muligheden for at deltage ved de Olympiske Lege i Rio, Brasilien næste år. Han takkede nej.

”Jeg tænkte på Rio, og besluttede ‘nej’.”

Jenson Button Japans Grand Prix 2012
Copyright McLaren Group


”Først og fremmest er jeg for gammel, så det er definitivt ikke for mig. Jeg er en rimelig god amatøratlet, men alle på toppen som professionel er på et helt andet niveau.”

Buttons næste ikke Formel 1-mål er London Marathon i april.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen boykot af Australiens GP Max vil smadre det hele »