Ingen nummer 1 i 2015

Vi skal tilbage til det katastrofale år 1994 for at finde det sidste mesterskab, hvor der blev kørt uden nummer et. Lewis Hamilton har dog besluttet, at han som verdensmester vil fortsætte med #44 fremfor #1.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/11 2014 klokken 10:11

Lewis Hamilton ny verdensmester. Copyright Mercedes AMG

Der bliver ikke nogen nummer et, når næste års sæson starter i Australien i marts måned. Det på trods af, at der ved de to tidligere sæsoner, hvor nummer et blev erstattet med nul, ikke var nogen regerende verdensmester til at forsvare nummeret.

Det er der i år, men på grund af indførelsen af personlige startnumre, så har Lewis Hamilton valgt, at der også næste år skal stå #44 på hans racer.

Lewis Hamilton ny verdensmester. Copyright Mercedes AMG

”44 er mit nummer.”

“Jeg vandt mit første mesterskab med nummer 44 i karting, så jeg vil spørge holdet, om jeg kan beholde det på min bil nu.”

”Om der står 1 på min bil eller ej betyder ikke så meget for mig.”