Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/6 2014 klokken 10:06
Op til Østrigs Formel 1 Grand Prix forlød det, at Caterham ikke ville komme til start som følge af store økonomiske udfordringer, da ejer Tony Fernandes ikke ville kaste flere penge efter holdet.
Caterham F1 kom til start og klarede sig efter omstændighederne helt ok for feltets absolutte bundhold, men rygterne om en nærtstående lukning eller salg florerer stadig.
Nu forlyder det, at Tony Fernandes skulle være meget tæt på at sælge holdet, og at vi kan forvente, at salget bliver annonceret på Silverstone om en uges tid.
Hvem den nye ejer skulle blive, er der intet fremme om, det skulle dog ikke være en af de nye Formel 1 ejere fra USA og Rumænien.