Red Bull lovpriser Ricciardo

Adrian Newey udtaler, at Daniel Ricciardo har oversteget alle forventninger i år, med australierens attitude som det mest imponerende aspekt af hans karriere hidtil.

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 17/6 2014 klokken 09:06

Australieren har overhalet sin mere berømte holdkammerat Sebastian Vettel i store dele af sæsonen, og australieren scorede Milton Keynes holdets første sejr i årets GP i Canada, efter at Mercedesduoen, Nico Rosberg og Lewis Hamilton, kom i problemer.

"Daniel har været massivt imponerende i år," udtaler Newey til 'Autosport' forud for denne uges østrigske Grand Prix.

"Han har helt sikkert overgået alle vores forventninger. Hvad jeg finder forbløffende omkring ham, er hans rolighed. Når han er på radioen, er det som om han sidder ned med en kop te og kører med én hånd. Det er ganske bemærkelsesværdigt."

Red Bull teamchef, Christian Horner, er enig med Newey og siger, at den lethed, hvormed Ricciardo har tilpasset sig på et førende hold er ganske overraskende.

"Han greb sin chance i Canada, og jeg glæder mig over, at han vandt sit første GP. Der var spørgsmål, da vi valgte ham som vores kører sammen med Sebastian, men jeg tror, han har afvist enhver tvivl, og at han fuldt ud fortjener den her position."