Riccardo forlænget

Daniel Ricciardo kører i år på en et-årig kontrakt, men efter sejren i Canada, så skulle kontraktforlængelsen være sikret. Det var den nok i forvejen, men i Østrig skulle der være papir på den.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/6 2014 klokken 12:06

Daniel Ricciardo skulle være klar til at rykke op på lønstigen, når han ifølge flere medier bekræfter sin kontraktforlængelse i Østrig om halvanden uge.

Tyske Sport Bild skriver kontrakten gælder de næste fire år, så fra 2015 til 2018.

Daniels føste sejr
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Australske ’Financial Review’ skriver, at der godt kan blive råd til et par gode bøffer allerede i år. De skriver, at Daniels nuværende kontrakt har en værdi af 3.65 mio dollars med point og sejrsbonus.

Sejren i Canada skulle give Smilin Dan en bonus på mellem 1 og 2 mio dollars.

Da kontraktforlængelser sjældent betyder dårligere betaling, så må Ricciardo siges at have skudt papegøjen.