2 år mere til Rosberg

Nico Rosberg har valgt at underskrive en ny kontrakt med Mercedes, der sikrer ham sædet i yderligere to år, hvilket samtidig eliminerer spekulationer om, at Alonso skulle være på vej over til det stærke hold.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/5 2014 klokken 11:05

Den stille fredag mellem de to første træninger og kvalifikationsdagen i Monaco, bruges ofte til diverse promoveringer. I år har Mercedes valgt at offentliggøre deres kontraktforlængelse med Nico Rosberg netop denne dag.

Om Mercedes' valg om at forlænge med Rosberg netop nu har noget at gøre med spekulationerne omkring Fernando Alonsos fremtid, eller om det er et mediestunt, de har haft planlagt længe, vides ikke, men som det er nu, er der ikke et ledigt sæde hos Mercedes i nær fremtid.

Mercedes siger i deres pressemeddelelse, at de nu mener at have feltets to bedste kørere, og at de er glade for at have indgået et længerevarende forhold med de to.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER